Den europæiske del af BouMatic, verdens tredje største producent af malke- og staldudstyr, leverer nu til tiden og ved præcis, hvor de enkelte varer befinder sig. Dansk virksomhed med speciale i lager og fragt var rådgiver og hjalp konkret med implementering.
Af Joan Rask, Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Blandt verdens bedste - det er de hos danske BouMatic A/S, der producerer og leverer malkeudstyr og staldinventar til hele det europæiske marked. Koncernen er amerikansk, og da den danske gren af virksomheden sidste år fik ansvar for indkøb, produktion og logistik i hele Europa, var det fordi de scorede højt på kvalitet, leveringssikkerhed og værdier. Sådan var det ikke alle steder i Europa. Særligt centrallageret i Emmeloord i Holland gav i begyndelsen store udfordringer.
Den danske direktør Carsten Hoffenzits Nielsen medgiver, at det var en stor mundfuld.
"Jeg var klar over, at vores centrallager, havde problemer, men jeg fik aldrig den tanke, at potentiale for at spare penge var så stort," siger han.
Direktøren måtte hurtigt sande, at det flow, han var vant til på den danske fabrik, ikke var til stede. De enkelte staldanlæg er ofte store fysiske - både i vægt og dimensionering. Når der sendes mellem 40-50.000 leverancer ud årligt med gennemsnitlig 22 varenumre pr. ordre, kræver det styrring, planlægning og et meget kompetent blik for den fysiske placering, så det enkelte produkt kan findes frem, konkret tages ud fra hylder og kasser - og pakkes med de øvrige produkter til samme leverance. Det hele skal selvfølgelig ske til tiden og uden unødvendigt besvær. Sådan var det ikke. Faktisk var der i begyndelsen tidspunkter, hvor BouMatic ikke kunne levere selvom varerne fysisk stod på det nye centrale lager i Emmeloord.
"Det var helt essentielt at få styr på lageret hurtigt. Varerne stod i vejen for hinanden, og vi kunne ikke vide, om de varer, der stod registreret i vores lagersystem rent fysisk var der, eller om de varer, der var på lager var reserveret eller disponible" siger Carsten Hoffenzits Nielsen.
LogistikPartner kommer til. En mindre dansk virksomhed med hovedsæde i Kolding og afdelinger i Tyskland, der har specialiseret sig i at optimere lager og fragt for virksomheder med stor variation og kompleksitet inden for lager. I løbet af to måneder fik LogistikPartner belyst udfordringerne på lageret og gennemført ændringerne.
"Det er ikke hokuspokus. Alle kan tænke sig frem til løsningerne, hvis der var tid nok. Fordelen er, at LogistikPartner har gjort det så mange gange, at de hurtigt ser løsninger og har erfaring med processer, medarbejdere og oplæring af ledelsen. De ved hvilke krav, der kan stilles internationalt i branchen, og til den software vi bruger til lagerstyrring," siger Carsten Hoffenzits Nielsen.
Det handlede om oplæring af mennesker og planlægning af flow på lageret. Så kort beskriver den danske direktør løsningen på de udfordringerne der var. Da medarbejderne havde fået oplæring, og ændringerne i procedurerne var gennemført, skete der noget.
"Vi slog rekord på omsætningen allerede den første måned efter implementering. I juni 2014 - det var en god følelse," siger Carsten Hoffenzits Nielsen.
Han ved godt, at der er en form for ketchupeffekt, fordi der var ophobede ordre, men det er ikke hele forklaringen.
"Dialogerne med LogistiskPartner hjalp os til at handle konkret. Det havde stor betydning, og vi kan faktisk ikke sætte tal på den ekstra effektivitet, vi har fået oven i" siger direktøren.
I dag er der ansat ny lagerchef, flowet på lageret i Emmeloord fungerer, omsætningen stiger, og bekymringer og ærgelser over, at varer ikke kom frem er fjernet.
"Det er svært at sætte kroner og øre på den del af fortjenesten, men det er helt sikkert at gladere medarbejdere med mindre kompleksitet i dagligdagen er bedre end det modsatte," siger han.
Kontakt:
BouMatic fik styr på lageret - og satte omsætningsrekord Den europæiske del af BouMatic, verdens tredje største producent af malke- og staldudstyr, leverer nu til tiden og ved præcis, hvor de enkelte varer befinder sig. Dansk virksomhed med speciale i lager og fragt var rådgiver og hjalp konkret med implementering.
Fyns Kran Udstyr nedbringer fragtudgiften med 23% LogistikPartner leverede et fragtprojekt til Fyns Kran Udstyr. Effekten var en forbedret bundlinje, optimering af forsendelser, bedre service og højere gennemskuelighed på fragtaftalerne.
Åbenhed om fragt forbedrer indtjeningen For BouMatic A/S er fragt en sideaktivitet, der bare følger med - alligevel sparer virksomheden nu 25-30% årligt på fragten. Det er lykkes med ny teknologi og rådgivning fra eksperter hos LogistikPartner, Kolding.